Ålegræs / Zostera marina

Kontakt

Kontakt-billede

Bladene kan blive op til 120 cm lange.

Adresse:
Planter

Links

Anden information

Anden information:

Vidste du... Ålegræsset er fjordens vigtigste bundplante. Den indgår i fødekæden for en lang række arter af dyr og et væld af fisk og bunddyr lever i ålegræsengene imellem og på i lange stængler”

Hvad er ålegræs? Ålegræs (Zostera marina) er en plante, der vokser på sandet bund i kystnære vande. Ålegræs kaldes også bændeltang, selvom det rent faktisk ikke er en tangplante, men en blomsterplante. Planten består af en grenet jordstængel, hvorfra smalle, grønne blade vokser op i vandet. Bladene kan blive op til 120 cm lange. Blomsterne på ålegræs har ingen kronblade, og de kommer aldrig op over vandoverfladen, og derfor er de ikke lette at få øje på. Ud over den kønnede formering vha. blomster formerer ålegræs sig også ved sideskud.

Ålegræs kræver en del sollys for at kunne vokse og derfor ses ålegræsplanter typisk i dag kun ud til omkring fem-seks meters dybde i danske åbne havområder og ud til ca. 3 meters dybde i danske fjorde. Hvor dybt ålegræs kan vokse er bl.a. afhængig af, hvor klart vandet er, der hvor det vokser.
De lange, slanke blade fra ålegræsplanten ses ofte som opskyl langs strandkanten.

Hvorfor er ålegræs vigtigt for livet på det lave vand? Ålegræs danner tætte såkaldte ålegræsbede. Ålegræsbedene er hjemsted for et rigt dyreliv med bl.a. krabber, snegle, muslinger og fisk og fungerer også som et vigtigt opvækstområde for fiskeyngel.

Ålegræs er samtidig føde for mange af havets fugle såsom svaner, pibeænder og gråænder. Det bidrager dermed på flere måder til at fremme kystområdernes biodiversitet, og hvis ålegræsset forsvinder, har det store konsekvenser for områdets dyreliv.

Derudover er bevoksningen med ålegræs med til at stabilisere havbunden, så der dannes en slags naturligt kystværn. Ålegræs spiller også en positiv rolle for klimaet, fordi planterne optager og tilbageholder betydelige mængder CO2, ligesom de bidrager positivt til havmiljøet, idet de lagrer store mængder kvælstof og fosfor.

Ålegræs sladrer om havets tilstand Vandrammedirektivet kræver, at de danske kystnære farvande skal have opnået en ”god økologisk tilstand” inden 2015. Til at vurdere havets miljøtilstand skal der især bruges biologiske indikatorer dvs. dyr og planter. I Danmark benyttes dybdeudbredelsen af ålegræs som måleparameter. Fordi ålegræs er stærkt afhængigt af tilstrækkeligt gode lysforhold, afspejler planternes lokale dybdegrænse vandets klarhed og hermed hvor mange planktonalger, der er i vandet, som igen er et udtryk for mængden af næringsstoffer i havet.