Torsk / Gadus morhua

Kontakt

Kontakt-billede

Størrelse: Normalt op til 70 cm,

Links

Anden information

Anden information:

Vidste du… Torsken er normalt ikke udbredt i fjorden men i gode år hvor bestanden er god langs de åbne kyster trænger den sig ind i den nordlige del af fjorden og smæsker sig i de mange fødeemner på især ålegræsengene”

Kendetegn:
En stor fisk, op til 150 cm lang ifølge litteraturen, men de man træffer i Danmark er sjældent mere end 80 cm lange. Fisken har tre rygfinner og to gatfinner. Når den svømmer hurtigt er de to forreste rygfinner lagt ned. Bugfinnerne befinder sig under brystfinnerne. Farven variere en hel del, men almindeligvis er baggrundsfarven brunlig bestående af tætte pletter. Sidelinien er almindeligvis tydelig. Den slår et sving mod ryggen på højde med den forreste rygfinne. Fisken har overbid, og den er forsynet med en skægtråd under hagen, som ses tydeligt, hvis man ser torsk under vandet. Øjnene er forholdsvis store.

Variation:
Der er en del farvevariation afhængig af omgivelserne. Farven kan variere fra mørkebrun til lysebrun. Visse steder er fiskene nærmest rødlige. Kropsformen kan variere, da nogle fisk synes mere højryggede end andre. Det afhænger af alder og foderstand. Den helt unge torsk på op til 10 cm længde er meget mere slanke, næsten elritseagtige men har stor øjne.

Forveksling:
Kan forveksles med andre torskefisk af lignende størrelse og form. Sej og lubbe er mere tenformede. De har ikke den højryggede udseende, som torsken ofte har, og de har underbid. Sejens sidelinie er næsten lige. Ingen af disse to arter har skægtråd. Kulleren plejer at have en tydelig skulderplet. Noget som torsken i praksis aldrig viser. De mindre torskefisk som hvilling og skægtorsk kan kendes på størrelsen. Skægtorsken har en lang gatfinne, så gattet er placeret under midten af første rygfinne. Hvillingen er en slank fisk med ret lange tænder, og den virker ensfarvet lys. Den har overbid og ingen eller kun en diminutiv skægtråd.

Biologi:
De forskellige torskestammer har forskellig biologi. Nogle er oceaniske vandrefisk, mens andre er kystformer. De torsk, som man træffer ved kysten, enten under dyk eller fordi man får dem på krogen, er kystnære fisk, som er tilknyttet bunden. Torskene yngler i vand, hvis temperatur er på 4 -6 grader, dvs. i januar til april afhængig af stammernes geografiske udbredelse. Æg og sæd gydes frit i vandet idet fiskene leger ved at svømme tæt bug mod bug. Æggene er fritflydende og er afhængige af koldt vand, da de ellers synker til bunds og forgår. Torsken lever af alle de dyr, som den kan gabe over og er i praksis lidt af en rovfisk. Den er glad for sild, tobis og lodde og andre fisk af den størrelse, men den spiser lige så gerne invertebrater.

Levested:
De kystnære torsk i Danmark lever på stenrevene. De er afhængig af mulighed for skjul og er glad for vegetation, hvor de oftest søger deres føde. Torskeungerne opholder sig i tangen på stenrevene. Torsk er dog ikke afhængig af brunalgerne som f. eks. vore læbefisk men kan også træffes i ålegræs. Der kan være en del på havnemoler, hvis disse består af opstablede sten, hvor fiskene kan finde skjul mellem stenene. De er dog ikke så afhængige af bund og skjul som mange andre af stenrevenes fisk og kan træffes svømmende på bar sandbund.

Udbredelse:
Arten er ubredt fra Biscayen og til det nordlige Rusland. Desuden over Nordatlanten til Svalbard, Island, det sydlige Grønland og Nordamerikas kyst. I Østersøen til den Botniske Bugt. Udbredelsesområdet skifter i disse tider på grund af klimaændringerne.