Sandart / Stizostedion lucioperca

Kontakt

Kontakt-billede

Størrelse: 40-70 cm

Adresse:
Fisk

Links

Anden information

Anden information:

Vidste du… I nogle beskyttede vige i den sydlige del af fjorden tæt på åerne er der faktisk en fin bestand af sandart. Man mener at de som yngel el. unge fisk vandrer fra Kattinge Sø og ud i fjorden igennem fisketrappen”

Føde:
Næst efter gedden er sandarten vores største ferskvandsrovfisk. Den nyklækkede yngel lever af de helt små dyr, som eksempelvis hjuldyr og vandlopper. Allerede efter et par måneder begynder de små sandart at æde større byttedyr som dafnier, myggelarver og de mindste yngel af andre fiskearter. Når sandarten er 4-10 centimeter, begynder den for alvor at æde fiskeyngel. Når den er blevet over 10 centimeter stor, er fisk det helt dominerende fødeemne. Som yngel er den i stand til at æde et bytte på cirka halvdelen af sin egen længde.

Senere i livet bliver den maksimale størrelse på byttet meget mindre i forhold til sandartens egen størrelse. Voksne sandarter lever derfor udelukkende af forholdsvis små fisk og er meget afhængig af, at der altid er tilstrækkeligt med små byttefisk til rådighed. Det kan eksempelvis være arter som hork, løje, smelt og heltling, der har en lille maksimalstørrelse eller 0-2 år gamle skaller, brasen eller aborrer. Sandart er endvidere en udpræget kannibal, som med stor iver æder sine egne yngre søskende eller yngel.   

Formering:
Sandarten bliver kønsmoden efter 2-5 års vækst og måler da 30-44 centimeter. Ved kønsmodning er hannerne generelt mindre og yngre end hunnerne.
Legen foregår over fast sandbund på 2-3 meters dybde. Rognen gydes i flade legegruber gravet af hannen, hvor æggene klæber til rødder og sten. En hun indeholder i gennemsnit 200.000 æg pr. kilo fisk. Efter gydningen jager hannen hunnen væk og bevogter herefter æggene indtil de klækkes. Foruden at holde mulige fjender væk, passer han også æggene ved at vifte frisk vand hen over dem med bryst- og bugfinnerne. Efter klækning spredes ynglen i overfladevandet, hvor den søger føde.  

Udbredelse:
Sandart forekommer naturligt i søer, vandløb og brakvandsområder i Øst- og Centraleuropa med floden Elben som grænse mod vest. Som resultat af udsætninger findes der i dag sandart i mange lande i Vesteuropa, herunder Italien, Holland, Belgien, Frankrig, Spanien og England.

Sandarten er måske naturligt hjemmehørende på en enkelt lokalitet i Danmark, Haderslev Dam og Fjord. Her findes der skriftlige beretninger om fangst af sandart fra 1781 og 1838, det vil sige længe før udsætning af sandart kom på mode. Bestanden uddøde sandsynligvis omkring 1920 som følge af forurening. Omkring 1960 forsøgte man at genskabe den gennem udsætning. Knogler fundet i en køkkenmødding ved Lolland vidner desuden om, at arten levede i dét område for cirka 7.000 år siden. Stenalderbestanden er senere uddød af naturlige årsager.

I 1879 genindførte lystfiskere sandarten til Danmark fra Tyskland. 20 fisk fra Slien nær byen Kappln i Slesvig, blev forsøgt udsat i Odense Å, men de slog ikke an, sikkert fordi de var blevet stærkt medtagne af transporten. I 1898 blev der med succes udsat sandart i Søgård Sø ved Vamdrup. Fiskene til den udsætning stammede fra Ejderen i Sydslesvig. I øvrigt var bestandene af sandart i både Slien og Ejderen sandsynligvis også skabt ved udsætning. Op igennem 1920’erne og 30’erne udsattes den i mange søer og vandsystemer over hele Danmark, de fleste steder med sigte på erhvervsmæssigt fiskeri.
Mange steder slog udsætningerne godt an, og i dag findes der sandart i mere end 70 danske søer og vandsystemer (Dahl 1982). Eksempelvis findes sandart overalt i Gudenåsystemet, bortset fra den øvre del opstrøms Mossø.