Sild / Clupea harengus

Kontakt

Kontakt-billede

Størrelse: Op til 50 cm, men normalt ca. 15-25 cm

Adresse:
Fisk

Links

Anden information

Anden information:

Vidste du… at der i Roskilde Fjord er en fin bestand af sild. Især på de dybeste steder såsom tæt på Ringøen i Kattinge Vig samt i ”hullet” ved Herslev er der gode muligheder for at fange frokostsilden”

Silden forekommer kun i Nordat­lanten, Nordsøen og østersøen, og dens gådefulde vandringer og de uberegnelige svingninger i dens forekomst og talrighed har fra de tidligste tider tiltrukket sig opmærk­somheden, såvel hos lægfolk som for professionelle. Saltet sild blev hård valuta i Middelalderens Euro­pa. Der skabtes formuer, byggedes byer og førtes krige med sildefiske­riet som udgangspunkt.
Alle danskere kender silden, selvom silden på middagsbordet ganske ofte har været en brisling. Der er nemlig næsten ingen forskel på de to fisk, og i de danske farvande forekommer de mellem hinanden.
For lægfolk kan det også være lige meget, for de smager ens, men vil man ger­ne vide, hvilken art man kommer i munden, skal man se på bugfinnernes forkant. Er den fæst­net bag rygfinnens forkant, er kalorius en sild. Sidder den fæstnet lige præcis under rygfinnens for­kant, er fisken en brisling.

Sildefiskene:
(sild, bris­ling, sardin, stamsild og ansjos) er slanke fisk, der altid færdes i stimer. Stimerne kan undertiden nå kolossale dimensioner, de såkaldte "sildebjerge", hvor millioner af sild svømmer sammen i en stime af kilometers udstrækning og undertiden over hundrede meters tykkelse.
Cirka en tredjedel (20 mio tons) af det samlede verdensudbytte af fisk udgøres af sildefisk, men på grund af deres vandringer er udbyttet for de enkelte lande meget ofte svingende. Der fiskes 500.000 tons sild årligt målt som gennemsnit over en 10-års periode i Nordsøen, og biologerne mener, at silden fiskes over anbefalet niveau.
Der er derfor udarbejdet en genopbyg­ningsplan for bestanden, hvilket indebærer, at de danske Nordsø-fiskere nu er underlagt en kvoteordning fastsat af EU, og det har jo medført megen utilfredshed blandt fiskerne i de vestjyske fiskerihavne.
Den dag i dag er der storpolitik i sildefi­skeriet.

Sildestammer:
Det har vist sig, at sildene gennem årtusinder har udspaltet sig i en lang række lokale racer, og enhver ved jo også, at en islandsk kryddersild er noget større end en røget bornholmer. I danske farvande har vi mere end en snes forskellige sil­destammer, der adskiller sig fra hinanden med hen­syn til vækst, størrelse, gydetid, opholdssted og vandringsveje.
Man kan finde gydende sild på alle års­tider og inddeler dem efter gydetiden i vin­tersild, vårsild, sommersild og høstsild. De største - og derfor vigtigste - sildestammer for fiskeriet er Hvidehavssilden, Murmansksil­den, den norske vårsild, Nordsøens høstsild og den baltiske sild, som russerne med held har overført til den brakke Aralsø øst for Det Kaspiske Hav.
Mindre sildestammer kan lokalt have stor betydning. I vore indre farvande har vi såle­des øresundssilden, en høstsild der gyder i mellemste Øresund. Det er den sildestamme, der var grundlaget for opblomstringen af Dragør, Malmø, Skanør og Falsterbo i 1500-tallet. Olaus Magnus beretter i 1555, at silden stod så tæt i Øresund, at en lanse blev stående opret, når man stak den ned i stimen. Muskulaturen i sildefiskene er meget fedt­holdig, og de egner sig derfor særdeles godt til røgning.