Sortkutling / Gobius niger

Kontakt

Kontakt-billede

Størrelse: 5-7 cm. max. 10 cm.

Adresse:
Fisk

Links

Anden information

Anden information:

Vidste du… at sortkutlingehunnen aflægger sine æg på en fast overflade og i et enkelt lag formet som en cirkel. Efter at hannen har befrugtet æggene sørger han for pasningen bl.a. ved at skræmme potentielle ægrøvere væk”

Familie:
Kutlingefamilien – Gobiidae

Udseende:
En stor og kraftig kutling, som kan nå en længde på 18 cm. Typisk kutlingeform med et bredt hoved og store brystfinner som kan lægges på bunden, så fisken støtter på dem. To rygfinner, heraf den første med pigstråler, hvilket gælder alle kutlingearter. Fisken færdes altid på bunden og kræver skjul i sit leveområde. Træffes derfor ikke på den bare sandbund. I praksis vil fisk aldrig være længere væk fra et skjul, end at de lynhurtigt kan flygte ind i det. Farven er almindeligvis den samme som bundsubstratens men oftest med mørkere prikker og mønstre, men territoriebesiddende fisk er mørkebrune og de største og dominerende hanner kan være næsten sorte. Hannerne har højere rygfinner end hunnerne. Der er en sort plet øverst i den forreste rygfinne, men da denne som regel er lagt ned, vil man kun observere den når fiskene bliver ophidsede og rejser finnerne. Får man fisken på krog vil den kunne kendes på, at dens 4. stråle i forreste rygfinne er længere end de andre.

Variation:
De territoriebesiddende hanner er som sagt mørke, men ellers har disse fisk typisk samme farve som den bund de lever på. Dvs, at de er lyst sandfarvede på sandbund osv. Selv i december kan de store eksemplarer være mørke.

Forveksling:
I praksis kan de store individer ikke forveksles med andre kutlinger, men de mindre kan forveksles med sandkutling. Disse er dog almindeligvis slankere og lidt mere flade, ikke så trinde som sort kutling.

Biologi:
Lever af de bundinvertebrater, som den kan gabe over. Bliver mindst 4 år gammel og er reproduktiv som 2-årig. Æggene lægges i sommersæsonen og vogtes af hannen. Fiskene er meget sky, og vil oftest flygte i skjul for en, hvis man nærmer sig dem. Dog synes skyheden at aftage på dybere vand.

Levested:
Stenrev og havnemoler. Da arten er afhængig af skjul vil man kun observere den, hvor disse findes. Selv om man ser dem på bunden af lystbådehavne, så findes de altid nær havnenes stensætninger. Arten tilhører den kystnære fauna men kan træffes ifølge litteraturen ned til 50 m dybde.

Udbredelse:
Fra og med Middelhavet og Vestafrika til og med Trodheim i Norge. I Østersøen op til Ålandsøerne.