Pighvarre / Psetta maxima

Kontakt

Kontakt-billede

Størrelse: Op til 70 cm,

Links

Anden information

Anden information:

Vidste du… Især i den nordlige del af fjorden er der en god bestand af pighvarre. Mens den i fjorden sjældent bliver over 1 kg. kan den på den åbne kyst opnå størrelser helt op til 12-15 kg og være 40-50 år gamle”

Kendetegn:
Stor - op til 70 cm lang venstrevendt (det vil sige venstre side af fisken vender opad, når den ligger på bunden) fladfisk. Kroppen er næsten helt cirkelrund. Farven kan variere meget, da fisken indretter sig efter den bund, den lever på. Øjesiden - "oversiden" - er besat med store benknuder, der gør den meget ru, deraf navnet Pighvarre. Pighvarren har til gengæld ingen skæl på den side af kroppen.

Variation:
Hunnerne bliver betydeligt større end hannerne. I sjældne tilfælde kan de blive helt op til 1 m lange, og vejer i så fald 20-25 kg.

Forveksling:
Kan muligvis forveksles med Slethvarre, (Scophthalmus rhombus), der på vore breddegrader kan blive næsten lige så stor. Den er dog mere oval i kropsformen, og mangler de store benknuder. Desuden har den skæl på begge sider af kroppen. Rører man ved den, virker den derfor glat. Heraf også navnet Slethvarre - idet "slet" er et gammelt udtryk for "glat".

Biologi:
Grådig rovfisk, der lever på relativt dybt vand. Den spiser især andre bundfisk, men også krebsdyr, muslinger og lignende. Den gyder typisk om foråret, og lægger et meget stort antal æg.

Levested:
Er ikke særligt kræsen i sit valg af levested. Den kan findes på både sandbund, stenbund og alle mulige varianter ind i mellem. Den er dog ikke særligt talrig nogle af stederne.

Udbredelse:
Vidt udbredt i de danske farvande, men alle steder ret fåtallig. Findes fra Nordsøen og hele vejen ind gennem de indre farvande til Ålandsøerne mellem Sverige og Finland.