Tirsdags-klubben

Vores hyggelige tirsdagsklub starter op igen 14. februar

Tirsdag den 14. februar går vi igen igang med vores tirsdagsklub. Kender du ikke konceptet, går det ud på at vi mødes på havnekontoret til en ostemad og kaffe, hvorefter vi arbejder 2-3 timer på havnen med forefaldende arbejde. Vi startede op sidste år og fik lavet ganske mange opgaver. Vores søjlesvingskran fik nyt tag, vi fik nye bukke til mastepladsen, pladsbredder blev sat på pælene på A, B og C broen. Bådtraileren blev slebet og malet, indgangspartiet ved havnkontoret blev pudset op og mange andre nyttige ting blev gjort.

Har du tid og lyst til at deltage er du velkommen. Du bestemmer selv hvor meget og hvor tit. Ring eller skriv til Sven eller Henriette på havnekontoret, hvis du vil deltage. Og husk - alle som hjælper til på havnen bliver inviteret til vores årlige Afsavnsfest.
____________________________________________________________________________________________

Vinteropbevaring

Vinteropbevaring, Stativ, Dyrskueplads og Sandblæsning

imgp0226Vi starter optagning af både lørdag den 21. oktober. Herefter er der optagning alle tirsdage, onsdage og
lørdage frem til og med lørdag den 15. november. Du skal bestille din optagning på hjemmesiden med det login du har modtaget. Efter du har logget dig ind kommer der et felt med optagning i menuen i venstre side. HUSK – jo senere du bestiller tid – jo sværere kan det være at få lige den tid du gerne vil have. Når du har fundet dagen du gerne vil op, skal du vælge den første ledige tid på dagen, da der ellers opstår huller på optagningsdagen. Der kan ske ændringer i tidsplanen og du vil få en SMS med besked.

Stativ
Havnen disponerer over 200 stativer, men mange flere ønsker at benytte muligheden. Giv os beskedinden 1. oktober, om du vil i stativ uanset om du ejer dit stativ. Desuden skal vi have besked om vægt på båden. Herefter udlejer vi stativerne til anden side. Da arbejdet udføres af frivillige medlemmer bedes du være opmærksom på følgende: Det forventes, at du bidrager med information om, hvor båden skal løftes aht. balance, ror, drev/skrue, samt hvor på stativet båden skal stå. Du skal selv medbringe hårde træklodser til køl og under stativ og andet nødvendigt tilbehør. Medbring en hjælper og kom i god tid, da tiderne i listen kan rykke sig.


Du skal bestille den tidligste ledige tid den dag du gerne vil op.
Husk, at det er kranteamet der bestemmer hvor bådene skal stå på opbevaringspladsen.
Når båden er sat af, skal den enkelte bådejer tilkendegive, at alt er i orden.
Husk løbende at justere støtterne, så de ikke belaster skroget for meget når båden sætter sig. Båden skal hvile på kølen – ikke på støtterne.
Hvis du fastgør stigen til stativet skal det være sådan at den ikke sidder i vejen, hvis vi får brug for at flytte båden.
Og endelig – skal bådens navn være let tilgængeligt og synlig på vinterpladsen, skulle vi få brug for at
komme i kontakt med ejeren. Lav evt. et lille skilt, hvis bådens navn dækkes til af presenning.

Skal du have sandblæst din båd i år?
Den 11. okt. kommer JP Sandblæsning forbi Roskilde Havn.
Har du ikke prøvet det før, skal du opfatte det som et fællesprojekt, for de som skal have båden
sandblæst. Det betyder at du skal hjælpe til med at gå til hånde. Det holder omkostningen nede og
humøret oppe. Som udgangspunkt koster det 1.000 kr. + moms i timen for selve sandblæsningen, Dertil
kommer en fællesudgift for kørsel, bortskaffelse af affald samt oprydning, som du skal betale en andel af. Jo mere du forbereder selv, jo billigere bliver det også. Har du selv dækket af med Gaffatape, skal JP Sandblæsning ikke bruge tid på det. Når alle både er sandblæst skal der ryddes op. Det skal du også være med til. I den gode sags tjeneste.
Sørg for at få båden på land i god tid inden den 11. okt. og kørt op på busholdepladsen. Du bedes sende en mail til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. hvis du er interesseret. Og inden den 1. oktober.

Mast i masteskuret
Alt for mange master er ikke påført navn og tlf. nummer når de lægges op i masteskuret. Din mast skal
være påført tydelig identifikation. Master over 15 meter skal primært aflægges på hylderne i højden 80cm til 180cm. Lette og korte master skal ligge over og under denne afstand. Korte master skal lægges helt ud til en af siderne, så der kan ligge to korte master i forlængelse af hinanden. Sallingshorn osv. skal afmonteres.
Benytter du mastepladsen foran restaurant Snekken, må du ikke optage pladsen mere end højst
nødvendigt. Max. 1 dag.
Oprydning ved masteskuret
Der er planlagt oprydning omkring masteskuret i uge 47 når alle både er kommet op. Det betyder, at alt
materiel som ikke er behørigt mærket med navn og tlf. nr., vil blive frasorteret og bortskaffet. Så skynd dig at få mærket dit grej og hvis det er noget som skal bruges til vinteropbevaringen, så læg det selv ud og hjælp derved de frivillige - det skal snart i anvendelse igen.

Skal din båd stå tørt i vinter?
Igen i år har du mulighed for at din båd kan stå under tag på Dyrskuepladsen. Vi råder over to haller sombegge er tørre og gode. Der er adgang til strøm og vand. Prisen er 325,00 kr. pr. løbende meter båd for opbevaringen og ca. 2.700,00 kr. for selve kørslen. Kørsel til Dyrskuepladsen sker i uge 44, nærmere den 2. november. Sørg for at få din båd på land i god tid inden den 2. november.

Båd trailere
I den bagerste gård på Skt. Ibsvej holder der en del trailere, stativer og bukke. De vil blive fjernet 1.
oktober, da vi skal bruge pladsen til vinteropbevaring af både.

Vinteropbevaring i vand
Ønsker du at have din båd liggende i vandet i vinter, bedes du meddele dette til havnekontoret, som vil
anvise en plads.


Rolk foredrag

fisk
ROLK

FOREDRAG

Så er der atter engang fisk på både menuen og programmet når Rolk inviterer til spændende foredrag den 8. marts, med hjælp og støtte fra Havneforum.Se indholdet af foredragsaftenerne (KLIK HER)

PREDATOR-FISKERI – Tips & tricks!

Predatorfiskeren Henrik Larsen fra Team Pure Fishing gæster Roskilde, hvor han holder foredrag om fiskeri efter aborrer, gedder og sandart. Dette fiskeri er super spændende og intenst og det er derfor ikke uden grund et fiskeri, der tiltrækker mange lystfiskere. Kom og få indblik i effektive teknikker og strategier til dette fiskeri.
 
Tid og sted: Tirsdag den 8. marts 2016, kl. 18:00 – 21.00, Restaurant Store Børs – Havnevej 43 - 4000 Roskilde (Roskilde Havn) Tilmelding https://www.fishtrip.dk/rolk-predatorfiskeri


 


 

 

 

 

Formandsskifte

Orla

Formandsskifte i Havneselskabet

Orla Kristensen har købt hus i Lynæs og flytter dertil i løbet af sommeren. Det betyder at han afgår som formand for havneselskabet. Orla udtaler, at han har været meget glad for samarbejdet i bestyrelsen og med andelshaverne i de næsten 10 år, han har været formand. Han håber at Havneselskabet stadig får fremgang og udvikler sig positivt og ikke mindst får has på de udfordringer der stadig er med vedligeholdelse af havnen, nyt havnekontor, ny promenade med kystsikringen.
_____________________________________________

 

visitROSKILDE

"DET SKER i ROSKILDE"

DetSker u24

http://www.visitroskilde.dk/roskilde/det-sker-i-denne-uge-i-roskilde

http://www.visitroskilde.com/ln-int/roskilde/whats-on-in-roskilde-this-week

 

 


Det Sker i Roskilde

visitROSKILDE

"DET SKER i ROSKILDE"

DetSker u24

Det sker i Roskilde denne uge

Whats on in roskilde this week