Tirsdags-klubben

Vores hyggelige tirsdagsklub starter op igen 14. februar

Tirsdag den 14. februar går vi igen igang med vores tirsdagsklub. Kender du ikke konceptet, går det ud på at vi mødes på havnekontoret til en ostemad og kaffe, hvorefter vi arbejder 2-3 timer på havnen med forefaldende arbejde. Vi startede op sidste år og fik lavet ganske mange opgaver. Vores søjlesvingskran fik nyt tag, vi fik nye bukke til mastepladsen, pladsbredder blev sat på pælene på A, B og C broen. Bådtraileren blev slebet og malet, indgangspartiet ved havnkontoret blev pudset op og mange andre nyttige ting blev gjort.

Har du tid og lyst til at deltage er du velkommen. Du bestemmer selv hvor meget og hvor tit. Ring eller skriv til Sven eller Henriette på havnekontoret, hvis du vil deltage. Og husk - alle som hjælper til på havnen bliver inviteret til vores årlige Afsavnsfest.
____________________________________________________________________________________________